Receptfornyelse

Til en årskontrol vil vi gerne lave års-recept til et helt år. Herved skal du ikke kontakte lægehuset, men gå direkte på et apotek, når du mangler medicin.

Receptfornyelse kan derudover ske her via hjemmesiden (efter login), eller ved direkte kontakt til lægehuset.

Stærkt smertestillende medicin, beroligende medicin og sovemedicin kan ikke bestilles via telefon eller hjemmeside, men kræver konsultation hos lægen. Vi følger Styrelsen For Patientsikkerheds regler for dette.

Du er altid velkommen til at få udskrevet en medicinliste uden beregning, ved at møde op i lægehuset.

 

UDLANDSREJSE

I forbindelse med udlandsrejse kan der blive behov for at have dokumentation på den medbragte medicin.
Dit rejseselskab kan oplyse, hvilke regler, der er i pågældende lande (husk mellemlandingerne).

På apoteket kan du få lavet et gratis pillepas til Schengen-lande.
I lægehuset kan du få lavet en engelsk attest for din ordinerede medicin. Der er et honorar for denne attest. Kontakt lægehuset.